Volumenberegning med drone

Få præcis dokumentation af jord- og materialemængder på byggepladser, deponier, grusgrave og råstofanlæg – hurtigt og uden at forstyrre driften.

Lastbil med et læs jord – volumenberegning af jordmængder med drone

Præcis beregning af mængder

Hurtig dokumentation af udgravning, opfyldning og oplag af jord og materialer.

Sammenligning over tid

Vurder ændringer i volumen mellem to opmålinger, og følg projektets udvikling.

Rapporter og 3D-modeller

Overskuelige resultater klar til brug i planlægning, tilbud og afregning.

Sådan fungerer volumenberegning med drone

Hos Droners bruger vi drone til opmåling af jord og opgørelse af materialemængder. Metoden er hurtig, omkostningseffektiv og forstyrrer ikke den daglige drift under målingen.

Vil I høre mere om volumenberegning?
Ring eller skriv til os for en helt uforpligtende snak.

Fra højdedata til kubikmeter

Vi flyver over området og indsamler højdedata, der danner en detaljeret 3D-model af terrænet. Ved at sammenligne modellen med en referencemodel – typisk fra før arbejdet startede – beregnes præcist, hvor meget materiale der er tilført eller fjernet.

Uden stop i driften

Målingen foregår fra luften, så arbejdet kan fortsætte imens. I grusgrave og stenbrud måles lagerbeholdninger uden at standse produktionen, og på byggepladser dokumenteres afgravning og opfyldning undervejs.

Løbende opgørelser gennem projektet

Volumenopgørelse med drone kan gentages løbende gennem et projekt. Det giver mulighed for at følge masseflytning, kontrollere forbrug og dokumentere fremdrift. Data kan leveres dagligt, ugentligt eller månedligt, afhængigt af behovet.

Resultater klar til afregning

Resultatet leveres som rapporter med volumenangivelser i kubikmeter, sammenligningsmodeller og dokumentation af ændringer. Data kan eksporteres til tidsregistrering og fakturering eller integreres i jeres projektstyringsværktøjer.

Volumenberegning i praksis

Metoden bruges, hvor jord og materialer skal opgøres præcist.

Byggeri og anlæg

I bygge- og anlægsprojekter bruges volumenberegning til opgørelse af jordarbejde, deponi og råstoffer. På byggepladser dokumenteres afgravning og opfyldning, så mængderne kan følges og afregnes.

Havne og kyst

I kyst- og havneområder bruges volumenberegning til opgørelse af sand, sten og uddybningsmaterialer. Ved vedligeholdelse af havnebassiner og sejlrender kan sedimentering dokumenteres og kvantificeres.

Infrastruktur og terrænregulering

Inden for tekniske anlæg og infrastruktur bruges metoden til opgørelse ved anlæg af rørgrøfter, vejbyggeri og terrænregulering, hvor præcise mængder er afgørende.

Præcision

Præcision og levering

Volumenopmåling med drone leverer typisk en nøjagtighed på 1-3 procent, afhængigt af terræn og vejrforhold under målingen. Vi tilpasser leverancen efter, hvad I skal bruge resultaterne til – fra en enkelt opgørelse til løbende dokumentation af masseflytning.

Volumenberegning indgår ofte i både landmåling og 3D-opmåling, så I kan få terrændata og mængdeopgørelser fra samme flyvning.

Sådan arbejder vi med jeres data

1. Dataindsamling

Vores uddannede dronepiloter indsamler præcise målinger og billeddata direkte fra jeres projektområde.

2. Databehandling

Materialet behandles i tæt dialog med jer, så resultatet matcher jeres behov og formål.

3. Levering

Vi leverer data i de ønskede formater, klar til integration i jeres systemer – fx CAD, GIS eller rapportværktøjer.

4. Adgang & support

Dataen leveres sikkert via et personligt link til vores online drev. Vi sikrer, at alt er klart til brug fra første dag.

Inspektionsdrone med kamera til bygningsinspektion

Certificerede piloter på opgaven

Alle Droners’ opmålinger udføres af certificerede dronepiloter med solid teknisk forståelse og erfaring fra byggepladser. Vi kombinerer præcision i luften med indsigt på jorden, så jeres data altid kan bruges direkte i planlægning og kvalitetssikring.

Ofte stillede spørgsmål om volumenberegning

Læs her de spørgsmål og svar, vi oftest bliver stillet om volumenberegning med drone.

  • Dronen flyver over området og indsamler højdedata, som danner en 3D-model. Ved at sammenligne med en referencemodel beregnes tilført eller fjernet materiale præcist.

  • Volumenopmåling med drone leverer typisk en nøjagtighed på 1-3 procent, afhængigt af terræn og vejrforhold under målingen.

  • Metoden er hurtig og forstyrrer ikke den daglige drift. Data kan leveres dagligt, ugentligt eller månedligt efter behov.

  • Metoden bruges i bygge og anlæg, hav og kyst samt forsyning og infrastruktur til opgørelse af jordarbejde, råstoffer, deponi og terrænregulering.

  • Droner er hurtige, omkostningseffektive og forstyrrer ikke driften. Metoden kan gentages løbende og giver præcis dokumentation af masseflytning gennem projektet.

3D-model af bygning skabt med droneopmåling

Fandt du ikke svaret i vores FAQ?

Så hjælper vi gerne med at besvare eller undersøge netop dit spørgsmål. Skriv til os, så vender en af vores dronepiloter tilbage til dig.

Pæne ord fra vores kunder

Få data du kan stole på

Har I brug for at opgøre jord, grus eller andre materialer? Kontakt os for en dialog om jeres behov for volumenopgørelse – vi tilpasser leverancen efter, hvad I skal bruge resultaterne til.

Fortæl os gerne om området, materialet og hvor ofte I har brug for målinger. Så vender vi tilbage med et forslag.

Ring, skriv en mail eller brug formularen:

Se vores tidligere droneprojekter