Fagområde
Konstruktion & Ejendom
Få hurtigt overblik og dokumentation af bygninger, broer og andre konstruktioner – så du kan opdage problemer i tide og planlægge vedligehold.
Data, der dokumenterer tilstanden
Sådan skaber droner indsigt i konstruktion og ejendom
Droner giver et præcist overblik over bygningers og konstruktioners tilstand – både udvendigt og indvendigt. Med billeddata, 3D-modeller og termografiske optagelser kan vi kortlægge skader, fugt og materialeforskelle uden stilladser eller manuel adgang. Det giver en hurtig og sikker metode til at dokumentere forhold, der ellers er vanskelige at registrere.
Vi samarbejder med rådgivere, ejendomsejere og driftspersonale om alt fra tilstandsvurderinger og facadeinspektioner til volumeberegninger og opmåling af konstruktioner. De detaljerede data danner grundlag for vedligeholdsplaner, renovering og kvalitetssikring – og gør det muligt at prioritere indsatser ud fra dokumenterede behov.
Bag vores løsninger står specialiserede sensorer og analyseværktøjer, der sikrer nøjagtige målinger og visuel dokumentation – uanset om der er tale om en enkelt bygning eller et større bygningskompleks.
Med vores løsninger får du:
- Overblik med præcise modeller og målinger
- Indsigt i skjulte problemer gennem termografi
- Tryghed i tilstands- og vedligeholdelsesvurderinger
- Skånsom inspektion af kulturarv og svært tilgængelige områder
Kan vi hjælpe dig med dit projekt?

Eksempler på droneydelser
Få overblik over tilstand og bygningsdele
Få præcise 3D-modeller af bygninger og konstruktioner.
Med dronebaseret scanning kan vi levere højt detaljerede 3D-modeller, der giver et komplet overblik over jeres ejendom eller projekt.
Modellerne er præcise ned til <1 cm og gør det nemt at planlægge renovering, dokumentere tilstand af klimaskærme og dele data på tværs af projektteams.
Effektiv og præcis opmåling af vinduer – direkte fra luften.
Ved hjælp af droner kan vi foretage hurtige og nøjagtige vinduesopmålinger uden stillads eller lift.
Det reducerer både tid og omkostninger og giver et sikkert grundlag for tilbudsberegning og renoveringsprojekter.

Identificér energitab og skjulte skader.
Med dronebaseret termografi kan vi hurtigt afdække kuldebroer, utætheder og fejl i bygningens klimaskærm.
Det giver et klart billede af energiforbruget og hjælper med at prioritere renovering og vedligehold.

Dokumentér bygningens tilstand – sikkert og effektivt.
Vi udfører droneinspektioner af tage, facader og andre dele af klimaskærmen for at identificere skader og vedligeholdsbehov.
Dermed kan I planlægge vedligehold på et oplyst grundlag uden dyre stilladser og risiko for personskader.

Skånsom inspektion af kulturarv og fredede bygninger.
Droner muliggør inspektion af svært tilgængelige områder uden at belaste de skrøbelige konstruktioner. Vi leverer detaljerede billeder og 3D-modeller, der hjælper med restaurering og bevaringsarbejde.

Sikker inspektion i trange og risikofyldte rum.
Med specialdroner kan vi udføre inspektioner i tanke, skakte og andre lukkede rum, hvor adgangen ellers kræver dyrt og risikofyldt arbejde.
Resultatet er hurtig dokumentation med minimal driftsforstyrrelse.

Sådan arbejder vi med jeres data
Vores uddannede dronepiloter indsamler præcise målinger og billeddata direkte fra jeres projektområde.
Materialet behandles i tæt dialog med jer, så resultatet matcher jeres behov og formål.
Vi leverer data i de ønskede formater, klar til integration i jeres systemer – fx CAD, GIS eller rapportværktøjer.
Dataen leveres sikkert via et personligt link til vores online drev. Vi sikrer, at alt er klart til brug fra første dag.
Vores dronepiloter
Præcision i luften og fra jorden
Alle Droners’ opmålinger udføres af certificerede dronepiloter med solid teknisk forståelse og erfaring fra byggepladser. Vi kombinerer præcision i luften med indsigt på jorden, så jeres data altid kan bruges direkte i planlægning og kvalitetssikring.
Ofte stillede spørgsmål
Bliv klogere på droner
Ord fra vores kunder
“Udsøgt service og højt teknisk niveau”
Vi har brugt Droners til opmåling, overflyvning og teknisk bistand på et større byggeprojekt i Hillerød – og har fået en udsøgt service på et højt teknisk niveau.
De leverer imponerende resultater af datamængderne i forhold til koteangivelser, jordmængder og topografi.
“Vores arbejde er gjort markant nemmere”
Mange tak for et rigtig godt samarbejde!
Vi har været yderst tilfredse med jeres service og den høje kvalitet, I har leveret.
Dronefotosene har gjort vores arbejde markant nemmere, og det er helt sikkert noget, vi gentager på næste projekt.
“Supergode erfaringer med Droners”
Jeg har haft supergode erfaringer med Droners i forbindelse med noget så uspændende som lokalisering af vejbrønde – men de gik til opgaven med stor ildhu.
Jeg kan klart anbefale dem, også til de lidt skæve opgaver.
“Vi ser frem til at bruge Droners igen”
Droners har hjulpet os med at holde styr på indmålinger og jordbalance på den nye omfartsvej i Græsted.
Det har været et supergodt samarbejde, og vi ser frem til at bruge Droners igen på kommende projekter.
“Utroligt behagelige at samarbejde med”
Droners service og reaktionstider er altid sublime, og at de samtidig er utroligt behagelige at samarbejde med, er blot et ekstra plus.
Kan anbefales på det kraftigste.
Brug for rådgivning?
Vi hjælper gerne
Hos Droners tilbyder vi rådgivning og teknisk sparring, så dine dronedata bliver omsat til brugbare resultater – uanset branche og behov.
Vi kan støtte jer fra planlægning til færdige leverancer og hjælper med alt fra databehandling og dokumentation til integration med jeres eksisterende systemer.

Telephone No.+45 23 96 39 69


