Fagområde
Skov & Landbrug
Med vores dronebaserede løsninger indenfor skov og landbrug får du hurtigt overblik og præcis dokumentation af marker, skove, vandløb og dræn.
Data, der styrker beslutninger på land
Sådan skaber droner indsigt i skov- og landbrugsarealer
Droner giver et detaljeret overblik over natur- og landbrugsarealer, så ændringer i vegetation, afgrøder og terræn kan dokumenteres hurtigt og præcist. Med multispektrale og visuelle sensorer kan vi analysere plantevækst, fugtighed og strukturer i jorden – uden behov for fysisk prøvetagning. Det skaber et solidt grundlag for planlægning, pleje og ressourceoptimering.
Vi arbejder med kortlægning af skovområder, markanalyser, dræn- og vandløbsovervågning samt dokumentation af biodiversitet og naturgenopretning. Kombinationen af præcise data og georefererede modeller gør det muligt at følge udviklingen over tid og træffe beslutninger baseret på dokumenteret viden.
Bag vores løsninger står sensorteknologier, der tilpasses både skovdrift, landbrug og naturforvaltning – så du får nøjagtige resultater uanset terræn og formål.
Vi hjælper med:
- Kortlægning af skov- og landbrugsområder med terrænmodeller
- Volumenopmåling af biomasse, materialer og ressourcer
- Vegetationsanalyse af afgrøder, planteliv og skovområder
- Overvågning af dræn, afvanding og erosion
- Foto og video til dokumentation og formidling
Kan vi hjælpe dig med dit projekt?
Eksempler på droneydelser
Overblik over skov- og landbrugsarealer
Overblik og dokumentation af naturarealer
Med dronebaserede løsninger kan vi registrere og dokumentere skov- og naturområder hurtigt og præcist.
Det giver et solidt datagrundlag til forvaltning, pleje og planlægning – uanset om det handler om biodiversitet, ressourceudnyttelse eller dokumentation til myndigheder.

Få indsigt i planters sundhed og vækst
Med multispektrale kameraer kan vi analysere vegetationen og opdage stress, sygdomme eller næringsmangler tidligt.
Det giver et præcist beslutningsgrundlag for både landbrug og drift af naturområder.

Effektiv måling af biomasse og ressourcer
Droner muliggør hurtig og nøjagtig volumenopmåling af tømmer, flis, halm og andre materialer. Det sparer tid i forhold til manuelle opmålinger og giver pålidelige data til både logistik og økonomi.

Præcise kort over skov- og landbrugsarealer
Vi leverer detaljerede terrænmodeller, der giver overblik over højdeforskelle, afvanding og strukturer i landskabet.
Det er et stærkt værktøj til planlægning og forvaltning af natur- og landbrugsarealer.

Professionelle dronefilm til visuel dokumentation
Vi producerer foto- og videomateriale i høj kvalitet, der giver et unikt overblik og kan bruges til både dokumentation og formidling.

Sådan arbejder vi med jeres data
Vores uddannede dronepiloter indsamler præcise målinger og billeddata direkte fra jeres projektområde.
Materialet behandles i tæt dialog med jer, så resultatet matcher jeres behov og formål.
Vi leverer data i de ønskede formater, klar til integration i jeres systemer – fx CAD, GIS eller rapportværktøjer.
Dataen leveres sikkert via et personligt link til vores online drev. Vi sikrer, at alt er klart til brug fra første dag.
Vores dronepiloter
Præcision i luften og fra jorden
Alle Droners’ opmålinger udføres af certificerede dronepiloter med solid teknisk forståelse og erfaring fra byggepladser. Vi kombinerer præcision i luften med indsigt på jorden, så jeres data altid kan bruges direkte i planlægning og kvalitetssikring.
Ofte stillede spørgsmål
Ord fra vores kunder
“Udsøgt service og højt teknisk niveau”
Vi har brugt Droners til opmåling, overflyvning og teknisk bistand på et større byggeprojekt i Hillerød – og har fået en udsøgt service på et højt teknisk niveau.
De leverer imponerende resultater af datamængderne i forhold til koteangivelser, jordmængder og topografi.
“Vores arbejde er gjort markant nemmere”
Mange tak for et rigtig godt samarbejde!
Vi har været yderst tilfredse med jeres service og den høje kvalitet, I har leveret.
Dronefotosene har gjort vores arbejde markant nemmere, og det er helt sikkert noget, vi gentager på næste projekt.
“Supergode erfaringer med Droners”
Jeg har haft supergode erfaringer med Droners i forbindelse med noget så uspændende som lokalisering af vejbrønde – men de gik til opgaven med stor ildhu.
Jeg kan klart anbefale dem, også til de lidt skæve opgaver.
“Vi ser frem til at bruge Droners igen”
Droners har hjulpet os med at holde styr på indmålinger og jordbalance på den nye omfartsvej i Græsted.
Det har været et supergodt samarbejde, og vi ser frem til at bruge Droners igen på kommende projekter.
“Utroligt behagelige at samarbejde med”
Droners service og reaktionstider er altid sublime, og at de samtidig er utroligt behagelige at samarbejde med, er blot et ekstra plus.
Kan anbefales på det kraftigste.
Brug for rådgivning?
Vi hjælper gerne.
Hos Droners tilbyder vi rådgivning og teknisk sparring, så dine dronedata bliver omsat til brugbare resultater – uanset branche og behov.
Vi kan støtte jer fra planlægning til færdige leverancer og hjælper med alt fra databehandling og dokumentation til integration med jeres eksisterende systemer.

Telephone No.+45 23 96 39 69


