Opmåling af bygningsmasse med drone: 13 bygninger og ca. 183.000 m³
Hvor meget fylder bygningerne egentlig? Vi opmålte 13 bygninger på et havneområde med drone og beregnede den samlede bygningsmasse. Tallet skulle bruges til at vurdere bebyggelsen i forhold til lokalplanen.
Opgaven: bygningsmasse i forhold til lokalplanen
En forsyningsvirksomhed skulle have en ny opmåling af bygningerne på sit havneareal. Lokalplanen fastsætter, hvor meget der må bygges, målt som bygningsvolumen pr. kvadratmeter grund (m³/m²).
For at vurdere det skulle virksomheden kende to tal: den samlede bygningsvolumen over terræn og forholdet til grundarealet.
Området består af 13 bygninger af meget forskellig størrelse og form. Der er store haller, mindre bygninger, trappetårne og tagopbygninger. At måle det op fra jorden ville tage lang tid, og højderne er svære at måle præcist.
Vi aftalte med kunden, at detaljegraden var mindre vigtig. Formålet var et pålideligt samlet tal, ikke tegninger til projektering.
Sådan opmålte vi bygningsmassen
Metoden har fire trin. Fra dronebilleder til et volumen i m³ pr. bygning.
1. Flyvning og billeder
Vi fotograferede hele området med drone. Billederne blev taget med stort overlap, så hvert punkt på bygningerne ses fra flere vinkler.
2. Ortofoto og overflademodel
Billederne blev bearbejdet med fotogrammetri til et ortofoto (et målfast luftfoto set lige oppefra) og en digital overflademodel (DSM): en 3D-model af alt, der rager op over jorden, herunder tage, skorstene og tagopbygninger.
Alle højder er angivet i det danske højdesystem DVR90. Koordinaterne ligger i det danske koordinatsystem.
3. Afgrænsning af hver bygning
På ortofotoet tegnede vi en polygon rundt om hver bygning, langs tagkant og facade. Det giver en præcis afgrænsning, også af bygninger med skæve vinkler og tilbygninger.
Hver bygning er afgrænset med sin egen polygon på ortofotoet. Volumen beregnes inden for polygonen.
4. Beregning af volumen
Inden for hver polygon beregnede vi rumfanget mellem overflademodellen (taget) og terrænet omkring bygningen. Det er samme princip som en volumenberegning af en jordbunke, blot med en bygning.
Fordi beregningen følger den faktiske tagflade, kommer knopskydninger, trappetårne og tagopbygninger automatisk med.
Leverancen indeholder et profilsnit gennem hver bygning. Snittene viser taget (rød linje) over terrænet (sort linje), så man kan se, at modellen følger bygningens form.
Profilsnit gennem en af bygningerne. Rød linje er taget fra overflademodellen, sort linje er terrænet. Volumen er rummet mellem de to.
Resultatet: ca. 183.000 m³ og ca. 5,5 m³/m²
De 13 bygninger har tilsammen en volumen over terræn på ca. 183.000 m³. Med et grundareal på ca. 33.000 m² giver det en bebyggelsesmængde på ca. 5,5 m³/m².
Kunden fik et volumen for hver bygning. Dermed kan virksomheden se, hvor meget den nuværende bebyggelse udgør i forhold til lokalplanens ramme.
Kunden fik desuden:
- Oversigtskort med hver bygning markeret
- Profilsnit gennem hver bygning
- En rapport med metode, resultater og forbehold
Hvad tæller med i bygningsmassen?
Et volumen er kun brugbart, hvis det er klart, hvad der er regnet med. På et havneareal er der meget, der ikke er bygninger.
Med i tallet:
- Alt inden for bygningens polygon, fra terræn til tag
- Knopskydninger, trappetårne og tagopbygninger
- Tagudhæng og overdækninger, fordi polygonen følger tagkanten set oppefra
Ikke med i tallet:
- Udendørs oplag. Det er ikke en bygning, så det er holdt ude.
- Transportbånd. De er ikke regnet med.
- Kældre og andet under terræn. De kan ikke ses fra luften og er ikke opmålt.
- En tunnel under en bygning. Den er trukket fra bygningens volumen.
Den slags afgrænsninger aftaler vi med kunden, før vi regner. Så passer tallet til det, det skal bruges til.
Hvor præcist er det?
Metoden giver relativ nøjagtighed. Den er velegnet til at vurdere bebyggelsesmængde, men ikke til projektering.
- Overflademodellen afrunder skarpe kanter en smule.
- Tynde konstruktioner som skorstene, master og rør gengives ikke pålideligt.
- Bebyggelsesmængden bygger på det grundareal, kunden har oplyst. Vi har ikke kontrolleret arealet mod matrikelkortet.
Skal der projekteres, kan bygningerne opmåles mere detaljeret med fx 3D-scanning eller LiDAR.
Hvornår giver det mening?
Opmåling af bygningsmasse med drone passer godt, når I:
- skal dokumentere bebyggelsesmængden over for en lokalplan eller kommune
- har mange bygninger eller store haller, som er svære at måle fra jorden
- skal bruge et samlet overblik, før I planlægger udvidelse eller nedrivning
Skal vi måle jeres bygninger op?
Vi hjælper med droneopmåling af bygninger, havnearealer og industriområder. I får volumen pr. bygning, kort og en rapport, der forklarer, hvad der er regnet med.
Kontakt os og fortæl, hvad tallet skal bruges til. Så foreslår vi den rigtige metode.